Islam

 

Islam er en stærkt monoteistisk religion, hvis vigtigste dogme er troen på den eneste gud, Allah. Islam er verdens næststørste religion med omkring 1,6 milliarder tilhængere. Hovedretningerne inden for islam er sunni (ca. 85 %) og shia (10-15 %). Den muslimske kalender starter i den kristne kalenders år 622. Det var det år profeten Muhammed flygtede fra Mekka, som ligger i Saudi-Arabien, for at bosætte sig i Medina. Mekka var dengang en ørkenby, der levede af handel og af pilgrimme, der valfartede til Kabaen – byens helligdom.

Da Muhammed var omkring 40 år gammel, modtog han den første af de åbenbaringer fra Allah, der blev til muslimernes hellige bog, Koranen. Koranen er altså efter muslimsk opfattelse Allahs ord, og det er forkert at opfatte Muhammed som den, der har skrevet Koranen. På Muhammeds tid troede befolkningen i Mekka på en række forskellige guder, derfor besluttede Muhammad sig for at rense Kabaen for afguder. Befolkningen i Mekka gjorde modstand og derfor tog Muhammed til Medina i år 622. Muhammad var en fremragende leder og fik på få år samlet hele den arabiske halvø under sig. I 630 indtog han Mekka og indviede den sorte sten i Kabaen til Allah.

Muhammed døde i Medina år 632. Det betød, at man skulle finde en efterfølger som politisk og religiøs leder – en kalif. Han skulle ikke være profet som Muhammed, for ifølge islam er Muhammad den sidste profet. Valget af kalif førte til en splittelse i islam, som stadig eksisterer i dag, fordi et mindretal blandt muslimerne mente, at efterfølgeren skulle vælges i Muhammads nærmeste familie. De ville have Muhammads fætter og svigersøn Ali som kalif. De kaldte sig shi’at Ali – Alis parti. Deres efterkommere udgør i dag shia-muslimerne.

Flertallet mente, at Ali var for ung, og at man skulle se mere på efterfølgerens kvaliteter end på hans familieforhold. De ønskede Abu Bakr – Muhammads svigerfar – som kalif. De blev kaldt ahl-al-sunna – traditionalisterne. Deres efterkommere udgør i dag sunni-muslimerne.

Moskeen er det sted, muslimer samles for at bede, og den kan sammenlignes med en kirke. I de muslimske lande i Mellemøsten bliver der kaldt til bøn 5 gange om dagen fra moskeens tårn, som kaldes en minaret.

Islams fem søjler 

 

Islam har fem søjler der udgør fundamentet for den muslimske tro. De fem søjler er grundlæggende handlinger, som enhver troende muslim er forpligtet til at udføre for at sikre sig en plads i paradiset.

Trosbekendelsen er islams første søjle og det første man siger, hvis man vil konvertere til islam. På dansk er det: Jeg bevidner, at der ikke findes andre guder end Allah alene; Han har ingen partnere. Og jeg bevidner, at Muhammed er Hans slave og budbringer.

Bøn fem gange om dagen er islams anden søjle, og de daglige bønner er en pligt for alle muslimer over 10 år. Muslimer kan bede hjemme eller i moskeen, når der kaldes til bøn. Inden tidebønnen går i gang, skal man vaske sig på en bestemt måde.

Almisse – zakat på arabisk – er den tredje af Islams søjler. Det er en pligt for muslimer at betale almisse – dvs. give en gave til de fattige. Zakat betales som regel i slutningen af ramadanen, så fattige også kan få råd til at holde eid festen, som afslutter ramadanen.

Flere vers i Koranen befaler muslimerne at faste. Muslimerne faster i ramadan-måneden. Fasten betyder, at muslimerne ikke må indtage hverken mad eller drikke eller dyrke sex mellem solopgang og solnedgang.

Islams femte og sidste søjle er pilgrimsfærden til Mekka, hajj. Hajj er den sidste pligt, en muslim har over for sin Gud. Den, der gennemfører en pilgrimsrejse til Mekka, vil gennem hajj-ritualet opnå syndsforladelse og vil derefter kunne kalde sig selv hajji (pilgrim). Det mest kendte billede fra pilgrimsfærden er de mange muslimer, som går rundt om Kabaen i Mekka mens de ber.

Eid

 

Der er to højtider på året der kaldes Eid. Eid betyder fest, og de to dage er festdage for muslimer over hele verden.
Den første Eid, Eid-ul-Fitr er den fest, hvor man fejrer afslutningen på fastemåneden Ramadan. Den kaldes også lille Eid. Som nævnt ovenfor skal alle muslimer, der har råd til det, give en særlig almisse, Zakat ul Fitr, til en trængende person eller til en organisation, der arbejder for verdens fattige. Det mindste belb man giver svarer til et måltid mad til en person. I Danmark er det 60-80 kroner. Almissen skal betales for hver person i en familie.
Den anden Eid er den store fest – Eid-ul Adha. Eid-ul Adha er en fejring af profeten Abraham. Eid-ul Adha betyder den store Eid. Det er ved denne højtid, at den årlige pilgrimsfærd finder sted, hvor mellem to og tre millioner mennesker fra hele verden tager til Mekka. Eid-ul Adha ligger to måneder og ti dage efter den første Eid.
Muslimer fra forskellige kulturer har hver deres måde at fejre Eid på. For at være klar til Eid-bønnen, skal man som ved enhver anden bøn, vaske sig ved enten at tage et bad eller ved at vaske hænder, arme, ansigt og fødder, og så tage rent tøj på som er løst og dækkende. Det er en tradition fra Profeten Muhammed, at man tager sit fineste tøj på til Eid. Efter Eid-bønnen går dagen, eller de efterfølgende dage med familiebesøg, gaver og udflugter.

Eid i Danmark

 

Til Eid samles man til en fællesbøn, Eid-bøn, om formiddagen. Eid-bønnen finder sted i moskeen eller på en festplads. Ved det største Eid arrangement i København samles mellem 12-15.000 muslimer til Eid-bønnen.
En del af filmen er optaget på Blågårds Plads i København, hvor der hvert år holdes Eid med bøn og fællesspisning. Alle er velkomne både muslimer og ikke muslimer.
Laila Muhareb Udby som fortæller om Eid i filmen har indført en ny Eid-tradition i Danmark: Eidklip, ligesom juleklip. På den måde er hun en eksponent for, at traditioner forandres og påvirkes, når man flytter dem til et andet land.

Her kan du læse mere om Islam

 

Religion.dk

Den store danske

Bøger:

Peter Garde: Islam, Gyldendal, 2001

Jørgen Bæk Simonsen: Politikens islamleksikon, Politiken 2001

 

Link til Opgaveark