Hinduismen

 

Hinduisme er betegnelsen for flere forskellige religiøse traditioner. Hinduismen er opstået i Sydasien i de områder, der i dag udgøres af Indien, Sri Lanka, Nepal, Bangladesh og Pakistan. Der er over 1 milliard hinduer og langt de fleste bor i Indien. Omkring 80% af Indiens godt 1 milliard indbyggere er hinduer. De øvrige hinduer lever i resten af Syd-og Sydøstasien. Men der bor også hinduer i Øst- og Sydafrika, i Caribien, Europa (især Storbritannien), USA og Canada. Her er det især mennesker, der gennem tiden er indvandret fra Indien.
Hinduismen regnes for at være verdens ældste religion. Det er ikke en bestemt person, der har grundlagt hinduismen, som i kristendommen (Jesus) og Islam (Muhammed). Der findes en række tekster, hvor de ældste er Vedaerne, der er omkring 3.000 år gamle. Omkring 500 f.Kr. ændrede hinduismen sig fra at fokusere på slægten og ofre til guderne, til at blive en mere meditativ og asketisk religion. Yoga og meditation blev en del af religionen og de tidligste forestillinger om genfødsel (reinkarnation) opstod.

Hinduismen er en religion i konstant udvikling, og gennem de mange tusind år hinduismen har eksisteret er der opstået et mylder af guder og gudinder. Brahma er både en skabergud og betegnelsen for den højeste og altgennemtrængende ånd det upersonlige alt. Som en personlig skabergud udgør Brahma en “treenighed” med guderne Vishnu og Shiva. I menneskets sjæl er Brahma tilstede som atman, det evige princip, der gør sjælen udødelig. De vigtigste af de øvrige guder er Vishnu (der inkarnerer sig igen bl.a. som guderne Rama og Krishna), Shiva og gudinderne Durga og Kali.
Kastesystemet er en integreret del af hinduismen. Kastesystemet er beskrevet i de tidligste vedaer i Purusa-hymnen, som er en skabelsesmyte. Kastesystemet er i hinduistisk opfattelse noget guderne har givet menneskene, og det har altid eksisteret. Det, der er afgørende for, hvor i kastesystemet et menneske er placeret, er graden af rituel renhed eller urenhed. Øverst i kaste-hierarkiet er brahminerne – præstekasten. De regnes for at være rene af natur. Derfor arbejder de i templerne og udfører religiøse ritualer. Nummer to i systemet er Ksatriyaerne som er krigerne, der beskytter de andre. Vaisyaerne er arbejderne eller bønderne, som producerer mad og alt det andet mennesket har brug for. Sudraerne hjælper alle andre. Lavest i kaste-hierarkiet er de kasteløse. De regnes for urene af natur. Efter hiduistisk opfattelse må sudraer og kasteløse ikke være i nærheden af et religiøst ritual. Så ville ritualet blive urent og dermed ødelagt.

Man fødes ind i en bestemt kaste, og det kan der ikke ændres på. Den første af tre hovedregler for den måde kasterne omgås hinanden på er f.eks. en reglen om, at man kun må spise sammen med folk fra sin egen kaste. De to andre regler er, at man kun må gifte sig med en fra samme kaste, og at man kun må udføre de erhverv, som er specielle for ens egen kaste. I Indien blev kastesystemet officielt afskaffet i 1950, men i folks hverdag er kastesystemet stadig en realitet.
I Danmark er der seks godkendte hinduistiske trossamfund med godt 700 medlemmer. Det er kun en lille del af de ca. 17.000 hinduer, der bor i Danmark. Men mange hinduer synes ikke, det er nødvendigt at gå i templet for at dyrke deres religion, det kan de sagtens gøre hjemme.

Divali

 

Der findes en lang række hinduistiske festivaler, hvor Divali er den mest populære. Navnet kommer fra sanskrit, hvor ordet deepavali betyder rækker af lys. Derfor kaldes festen også deepavali. Divali er den vigtigste årlige festival i hinduismen, og den fejres især som en familiefest, hvor familierne mødes. Divali kan sammenlignes med en blanding af nytår og jul. Festen holdes til minde om guden Ramas sejr over dæmonen Ravan. Derfor symboliserer Divali det godes sejr over det onde, lysets over mørket, viden over uvidenhed og håb over fortvivlelse. Festivalen varer fem dage, og starter ved nymåne i oktober.

Dhanteras

Første dag kaldes Dhanteras. Op til Dhanteras gør hinduerne deres hjem, kontorer og forretninger rene, de bliver gjort i stand og dekoreret. Kvinder og børn dekorerer indgange med Rangoli. Rangoli er et farvet pulver i forskellige stærke farver. Pulveret strøs fra hånden i kunstfærdige mønstre.

Dagen er guderne Lakshmi og Dhanvantaris fødselsdag. Lakshmi er gudinde for rigdom og velstand, og Dhanvantari er gud for sundhed og helbred. Natten til Dhanteras har man traditionelt lys brændende hele natten til ære for Lakshmi og Dhanvantari. Dhanteras er også en stor indkøbsdag, hvor man traditionelt køber smykker og nyt tøj.

 

Naraka Chaturdasi

Narak Chaturdasi er den anden dag i festivalen, den kaldes også Choti Divali. Ifølge den hinduistiske tradition var det denne dag Krishna, Satyabhama og Kali dræbte dæmonen Narakasura. Dagen fejres fra tidlig morgen med religiøse ritualer og med en fest senere på dagen. Nogen steder har man særlige baderitualer. Kvinder dekorerer deres hænder med henna, og man laver også hjemmelavet slik, så det er klar til den vigtigste dag i Divali: Lakshmi Puja.

Lakshmi Puja

Lakshmi Puja er den tredje og vigtigste dag. Man tænder små olielamper og beder til Lakshmi, og måske også til nogle flere guder som f.eks. Ganesha, Saraswati, og Kubera. Lakshmi symboliserer rigdom og velstand, og man ønsker hendes velsignelse så det kommende år bliver godt.
Ifølge traditionen strejfer Lakshmi rundt på jorden til Divali, og derfor åbner folk døre og vinduer for at byde Lakshmi velkommen. De sætter lys i vindueskarme og på altaner for at invitere hende ind, og moderen i familie nyder en særlig ære den dag, fordi man mener, hun legemliggør Lakshmi. Små olielamper er tændte og anbragt i rækker langs templer og huse. Nogle sættes også ud i floder og vandløb. I løbet af dagen går man også på besøg hos familie og venner og giver gaver og slik.
Om aftenen er der fyrværkeri og børnene tænder stjernekastere. Fyrværkeriet er fejring af Divali, men også en måde at jage onde ånder væk. Efter fyrværkeriet holder man fest i familierne med slik og desserter.

Padwa, Balipratipada

Dagen efter Divali er Padwa. Dagen er en særlig dag for ægtepar, fordi man fejrer kærlighed og den gensidige hengivenhed mellem kone og mand. Mænd giver gaver til deres koner og hvis man har nygifte døtre inviterer man dem middag.

Dagen efter Divali er der puja dvs. bønner til ære for guden Krishna. Divali markerer også begyndelsen på det nye år i nogle dele af Indien. Handlende og andre forretningsfolk slutter det gamle år, og starte et nyt regnskabsår med velsignelser fra Lakshmi og andre guddomme.

Bhai dooj

Den sidste dag i festivalen kaldes Bhai dooj. Den dag fejrer man det kærlige forhold mellem søster og bror. Det er en dag, hvor kvinder og piger udføre en puja (bøn) for deres brødre. Derefter spiser man og giver gaver. Brødre og søstre fejrer gerne dagen sammen.

Divali i Danmark

 

Som man kan se i filmen om Divali er det sjældent, men fejrer Divali i fem dage i Danmark. De fleste hinduer, der fejrer højtiden gør det på en enkelt dag sammen med familie og venner. Der bliver også holdt offentlig Divali-fester, hvor det for det meste handler om at lave en fest for børnene.
Traditionelt er Divali en familiefest, men hos Cija Guntupalli og hendes familie, hvor vi fik lov til at filme Divali holder de festen sammen med venner, der bor i Danmark, fordi de alle har deres familie i Indien.

Her kan du læse mere om hinduisme og Divali:

 

Religion.dk

Den store danske

Bøger:

Allan Poulsen: Hinduismen, Systime, 2012: Introduktion til hinduismen med 36 tilhørende kildetekster.

Leif Asmark Jensen: Hinduisme : tro og livsforståelse, Gyldendal, 2005

 

Link til Opgaveark