Buddhisme

 

Buddhismen opstod i Nordindien omkring år 500 før vores tidsregning. Buddhismen blev ifølge legenden grundlagt af fyrstesønnen Siddharta Gautama, som senere blev kaldt Buddha. Buddha er ikke et navn, men en titel, som betyder den oplyste.

Legenden om Buddha er lige så vigtig for Buddhister som hellige tekster er i andre religioner. Legenden fortæller om, hvordan dronning Maya fødte prins Siddhartha. Siddhartha voksede op i luksus, men rejse ud for at finde erkendelse og visdom i den virkelige verden. Oplysningen, som også kaldes nirvana, kom til ham, da han en dag sad under et træ og mediterede. På den måde blev Siddhartha til Buddha, den oplyste.

På Buddhas tid var hinduismen den mest udbredte religion i Indien. Den hinduistiske lære om genfødsel; dvs. at man skal fødes og dø i én uendelighed er ikke særlig rar at tænke på, så der var mange, der gerne ville slippe for dette uendelige genfødselskredsløb. Her gav buddhismen dem en løsning i form af nirvana. Formålet med den buddhistiske religiøse praksis er at opnå nirvana, hvor man er frelst og fri for lidelser. Man bliver ét med helheden, kosmos og med den højere åndelige bevidsthed.

For at nå nirvana er det nødvendigt at trække sig tilbage fra verden og føre en asketisk, dvs. en meget nøjsom og afholdende tilværelse. Derfor stiftede Buddha en munkeorden, som han udstedte en masse regler omkring: Den, der søgte optagelse i munkeordenen, skulle skære hår og skæg af og iføre sig ordenens dragt, der bestod af tre gule stykker stof. Munkene skulle leve en asketisk tilværelse og en munk måtte kun have få ejendele: De tre klædningsstykker, der udgjorde hans dragt, et bælte, en tiggerskål, en ragekniv, en nål og en si.

Efter Buddhas død udviklede der sig tre store buddhistiske hovedretninger: shinayana, mahayana og vajrayana.

Hinayana
I Hinayana retningen af buddhismen er oplysningen kun for munke og nonner, mens almindelige mennesker kun kan stræbe mod nirvana ved at rense sin karma gennem gode handlinger, medfølelse og støtte til klostrene. Retningen kaldes hinayana (det lille fartøj), som tegn på, at vejen til frelsen kun er for de få. Hinayana bredte sig primært til Sri Lanka, Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Cambodja.

Mahayana
I mahayana-buddhismen sigter man mod at hjælpe alle til oplysning. Af den grund kalder de sig selv mahayana (det store fartøj), fordi udfrielsen er for alle. Målet i mahayana er at blive en bodhisattva, som hjælper andre mennesker. En bodhisattva er en person, der har opnået udfrielse, men fravælger nirvana for i stedet at blive født igen og igen og hjælpe andre levende på vej mod oplysning, indtil alle er udfriet. Mahayana-buddhismen er udbredt i Bangladesh, Kina, Japan, Vietnam, Singapore, Taiwan, Nepal, Sri Lanka, Tibet, Bhutan, Malaysia og Mongoliet.

Vajrayana
Vajrayana, den tredje retning, opstod i Himalaya i år 600 e.Kr som et kulturmøde mellem mahayana-buddhisme og den tibetanske bön-religion. I dag er retningen kendt som både vajrayana, tibetansk buddhisme og lamaisme, og den er primært udbredt i Tibet, Mongoliet og Bhutan. I Vajrayana buddhisme kaldes den åndelige leder for lama. Den mest kendte og magtfulde er Dalai Lama.

Vesak

 

At fejre Vesak, som er Buddhas fødselsdag, er ikke nogen gammel tradition, hvis man tænker på hvor gammel buddhismen er. Det var først i 1950 at buddhisternes verdenskongres besluttede at man ville fejre Buddhas fødselsdag.

På Vesak samles man i templerne før daggry for at rejse de buddhistiske flag og for at synge sange til Buddha, hans lære og hans disciple, dvs. munkene. Man tager små gaver med til templet, som f.eks. stearinlys og røgelsespinde til sin foretrukne lærer. Lys og røgelse symboliserer livets forgængelighed. Man opfordres til ikke at dræbe noget levende væsen og kun spise vegetarisk på Vesak. Fugle, insekter og andre dyr bliver sat fri som en handling der skal symboliserer frigivelse af alle, der er I fængsel og bliver tortureret. Nogle troende buddhister vil tage hvidt tøj på og tilbringe hele dagen i templet for at øve sig på at leve ydmygt og simpelt liv.

I nogle templer er der en lille Buddhastatue foran altret I et vandbassin. Der kan de troende hælde vand over statuen. Det er en spirituel rensning for dårlig karma. De troende lytter til munkenes taler og munkene reciterer bl.a. vers af Buddha og minder om, at der bør være fred mellem regeringer og befolkninger og mellem forskellige religioner.

Under Vesak skal man også gøre noget for ældre, handikappede og syge. F.eks. giver mange buddhister store beløb til velgørende organisationer. Man laver mad og tager det med til templet, og man dekorerer og oplyser templet. Ifølge traditionen er det Buddha selv, der har sagt, hvordan man skal tilbede ham. Lige før sin død så han sin trofaste tjener Ananda græde. Buddha opfordrede ham til at lade være med at græde og i stedet forstå at alt er forgængeligt, og at der derfor ikke er nogen grund til at græde.

Buddha understregede også, det ikke er nok at give blomster, røgelse og lys, man skal oprigtigt at stræbe efter at følge hans lære. Det er, den måde buddhister forventes at fejre Vesak på: at gentage deres ønske om at føre ædle liv, til at udvikle deres sind, at praktisere kærlighed og bringe fred og harmoni til menneskeheden.

Vesak i Danmark

 

Der er buddhister fra mange forskellige lande i Danmark. Det tempel, der vises i filmen er oprettet af buddhister fra Thailand. Der kan være forskellige traditioner for, hvordan man fejrer Vesak i forskellige buddhistiske lande, men de bagvedliggende tanker om Buddhas fødsel, oplysning og død er de samme i alle traditioner.

I templet i Stenløse et stykke udenfor København, hvor filmen er optaget, er det årets største fest, og det er også den dag, man samler penge ind, så templet kan fortsætte med at fungere. I templet bor der to eller tre munke, og når man kommer til templet til Vesak, har man gaver med – praktiske gaver som munkene kan bruge i dagligdagen, men også penge, så templet kan fortsætte sin virksomhed.

Ritualerne er de samme, som man foretager i de lande man kommer fra: der er fællesbøn og ritualer, der symboliserer fred og renselse. Og så er der fællesspisning, mange har stillet madboder op. Maden er gratis, og man tager det ikke så tungt med at man helst ikke skal spise kød. Der er masser af lækre thailandske retter med kød og fisk.

Her kan du læse mere om Buddha og Buddhisme:

 

Religion.dk

Den store Danske

Bøger:

Lars Steen Larsen: Buddhisme og sikhisme, Frydenlund, 2002

Svend Guttormsen: Buddhisme (Troens verden) – Tro og livsforståelse, Gyldendal, 2004

 

Link til Opgaveark